Ny administrerende direktør i AC Hydraulic A/S

Efter mere end 26 år i spidsen for AC Hydraulic A/S udtræder Claus A. Christensen af virksomhedens daglige ledelse. Det sker som led i en reorganisering i AC Group A/S, hvor Claus A. Christensen indtræder som koncerndirektør og fremadrettet vil øge sit fokus på strategi og vækstmuligheder for koncernens 5 selskaber.

Som hans afløser udnævnes indkøbschef Carsten Rødbro Jensen til administrerende direktør pr. 1. maj 2018. Carsten Rødbro Jensen er 48 år og bosiddende i Stoholm. Han har været ansat i AC Hydraulic A/S siden 2001, og har de sidste 13 år bestridt posten som indkøbschef og været en del af ledergruppen.

Med en stærk organisation i ryggen ser Carsten Rødbro Jensen frem til de nye udfordringer: - ”Jeg glæder mig til udfordringerne i min nye rolle og ser frem til at skabe resultater i fælleskab med vores dygtige medarbejdere. Vi vil fortsat have fokus på vækst, markedsudvikling og godt arbejdsmiljø. Jeg er overbevist om, at vi i fællesskab vil udbygge AC Hydraulic’s position som en stærk global spiller inden for løfteudstyr til autobranchen”.

Det er første gang i virksomhedens 60 årige historie, at der ikke sidder et medlem af familien Christensen i direktørstolen. Claus A. Christensen siger om udnævnelsen af den nye direktør: - ”AC Hydraulic er stærkere og mere velkonsolideret end nogensinde, så jeg føler, det er det rigtige tidspunkt at trække sig fra den daglige drift. Jeg ser Carsten som den helt rette person til at gennemføre og forbedre den lagte strategi, og personligt er jeg stolt over, at vi har kunnet rekruttere en kompetent person internt. Jeg er sikker på, at han vil kunne leve op til vores krav og forventninger.”

Omrokeringen sker ud fra et ønske om at styrke koncernens strategiske fokus. AC Group A/S bliver en central spiller for strategi, administration og kommunikation for alle koncernens selskaber, der udover AC Hydraulic A/S også tæller Hydraflex A/S, NH Handling A/S, AC Estate A/S og AC Finans A/S.

I forbindelsen med rokaden indtræder Claus A. Christensen som bestyrelsesformand for AC Hydraulic A/S, mens Per Jensen er ansat som ny indkøbschef pr. 1. juni 2018.

Ny administrerende direktø

Download billedet i høj opløsning