Effektivt flow giver overskud

J. Hundahl

New Holland forhandleren J. Hundahl A/S har to baser i hhv. Skive og Thisted med 56 ansatte.

15 servicevogne løser opgaver for kunderne ”ude i marken”, mens 34 mand fordelt på to værksteder håndterer service på landbrugsmaskiner, traktorer, mejetærskere, storballepressere, entreprenørmaskiner, hydraulik, industrimaskiner og have/park maskiner.

I forbindelse med udvidelse og modernisering af forretningen i Skive har J. Hundahl investeret i en 2-søjlet inground lift til deres nye 850 m2 store værksted.

Inground liften er et meget tydeligt bevis på, at vi er et moderne værksted. Vi har en masse forskellige aktiviteter med reparationer, klargøring og tilretning af maskiner. Før vi fik liften, klodsede vi blot køretøjerne op og udførte arbejdet liggende på rullebræt. Med liften er ergonomien i top, og der er kamp om at få lov til at arbejde ved den.

Vi bruger primært liften til traktorer, men fordi den er så fleksibel, bliver den også brugt til serviceopgaver på bl.a. blokvogne med 3 aksler, gyllevogne og eftersyn af vores egne servicebiler. Det er meget lettere at reparere bremser på gyllevognen, fordi man blot løfter vognen og nemt kommer ind bag hjulet. Det sker, at vi finder utætheder ved rørene oven på gearkassen eller en anden olielækage, der betyder at hjulet skal af. Her er det også effektivt at få køretøjet op på liften i perfekt arbejdshøjde og samtidig kunne lyse i forskellige vinkler.

Inground liften giver optimale arbejdsforhold for mekanikeren, man kan stort set ikke løfte på en måde, der fylder mindre under køretøjet.

Det kan være svært lige at sætte en streg under, hvornår liften har tjent sig selv hjem igen, men det er uomtvisteligt, at den gør det. Den har en positiv effekt på både effektivitet og sygefravær. Den hjælper os med at have det kontinuerlige effektive flow, der skal sikre at serviceforretningen giver overskud

Værkfører Henrik Larsen

J. Hundahl - Inground Lift